FTT har eksisteret siden 1977 som et fælles forum for tegnsprogstolke.
Vi arbejder for at varetage tegnsprogstolkenes interesser i samarbejde med organisationer, foreninger og myndigheder indenfor området.
Her kan du læse om hvad en tegnsprogstolk er, hvordan vi arbejder og hvad du skal gøre, hvis du står i en situation, hvor du har brug for en tegnsprogstolk.
Hvad er tegnsprog?
Tegnsprog er døves modersmål. Tegnsprog har sin egen grammatik, som er forskellig fra dansk. Tegnsprog er et sprog som andre og udvikler sig ligesom andre sprog med låneord og nye tegn.
Der er forskel på unges tegnsprog og ældres. Tegnsprog har alfabet og tal ligesom dansk talesprog.
Tegnsprog er ikke internationalt og ens i alle lande, men hvis man er vant til at kommunikere på tegnsprog kan man ofte gøre sig forståelig.
Dansk tegnsprog blev d. 13. maj 2014 anerkendt som et officielt sprog i Danmark.
Hvad er en tegnsprogstolk?
En tegnsprogstolk er uddannet til at tolke mellem tegnsprog og talesprog. Vi tolker primært mellem talt dansk og dansk tegnsprog, taktilt tegnsprog til døvblinde eller til skriftsprog.
Du kan læse mere om tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen her: https://www.kp.dk/uddannelser/tegnsprogs-og-skrivetolk/
Vores service er underlagt handikaplovgivningen, som skal sikre let og lige adgang for mennesker med hørehandikap. Du kan læse om loven her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152450
I Danmark har vi også døve tegnsprogstolke, som tolker for særlige målgrupper og i særlige situationer, blandt andet mellem nationale tegnsprog, og til taktilt tegnsprog til døvblinde.
Hvor kan du møde en tegnsprogstolk?
På Tegnsprogskanalen kan man se os hver dag, hvor vi tolker nyheder og andre aktuelle programmer.
Vi tolker alle steder, hvor tegnsprogsbrugere møder hørende, der ikke kan kommunikere på tegnsprog selv. Det kan være hos kommunen, hos lægen, i banken, i alle typer undervisning over folkeskoleniveau og i mange private sammenhænge. Nogen gange kan det være den døve, som bestiller tolken, da vedkommende skal tale med en hørende, men det kan også være sagsbehandleren på kommunen eller læreren til skole/hjem-samtalen, som har brug for at rekvirere en tolk.
Fjerntolkning og telefontolkning
I nogen situationer kan der opstå et akut behov for en tegnsprogstolk. Det kan være til kortere beskeder på arbejdspladsen, hastemøder eller i situationer, hvor det ikke er muligt at tolken er til stede fysisk. Her er der mulighed for at benytte sig af fjerntolkning. Ved fjerntolkning er tolken ikke til stede, hvor samtalen foregår, men benytter et videolink.
Både tolk og tolkebruger har brug for et tydeligt billede for at aflæse tegnsprog, og det er vigtigt, at tolken kan høre, hvad der siges, og ved flere talere er der brug for rolig ”turtagning”, så det er tydeligt, hvem der tolkes. Det er ikke alle samtaler, der egner sig til fjerntolkning, men det hjælper meget, når man er bevidst om at sætte tempoet ned, vente på hinanden og sætte flere ord på alt det, tolken ikke kan se i situationen.
Telefontolkning bruges, når tegnsprogsbrugere og hørende skal ringe sammen. Tolken befinder sig enten fysisk sammen med den ene part i samtalen, eller måske befinder tolken og de to samtaleparter sig endda geografisk tre forskellige steder. Den hørende part snakker i telefon som normalt men taler til tolken, som sidder og simultantolker til tolkebrugeren direkte eller gennem videolink.
Tegnsprogstolke har en etisk forpligtelse til at sige fra, hvis man ikke mener, at budskabet, der skal tolkes, kommer ordentligt igennem. Det kan også være tilfældet ved tekniske udfordringer som dårlig billed- eller lydkvalitet.
Hvad laver en tegnsprogstolk?
Tegnsprogstolke tolker simultant, hvilket betyder, at vi tolker til tegnsprog, samtidig med den hørende taler. Det betyder også, at der ikke kommer lange pauser i samtalen, hvor man skal vente på, at tolken oversætter. Tilsvarende sætter vi stemme på tegnsproget fra den døve samtidig med, at det produceres. Der er derfor kun en meget kort forskydningstid.
Vi bruger hele kroppen til at kommunikere med. Tegnsprog kommer ikke kun ud af fingrene. Mimik, mundbevægelser, kropsudstråling- og placering er også vigtige elementer.
Det er vigtigt, at tolken sidder ved siden af den hørende og overfor den døve. På den måde kan den døve aflæse tolken og kigge på sin samtalepartner, næsten simultant.
Hvad laver en tegnsprogstolk ikke?
Tegnsprogstolke er ikke hjælpere. Vi kommer ikke med vores personlige meninger eller hjælper med at træffe beslutninger. Vi er kun til stede for at formidle kommunikation mellem mennesker.
Hvordan bruger man en tegnsprogstolk?
Som hørende, der aldrig har brugt tegnsprogstolk før, kan det føles lidt underligt i starten at bruge tegnsprogstolk. Du skal som udgangspunkt tale som du plejer, – direkte til den døve, som du skal kommunikere med. Til at begynde med kan det være svært at abstrahere fra, at din samtalepartner ikke har øjenkontakt med dig, når du siger noget. Den døve er nødt til at se på tolken, når der tolkes, men bare rolig, – vedkommende er vant til at bruge tolk og kan sagtens finde ud af at have øjenkontakt med både dig og tolken.
Lad være med at henvende dig direkte til tolken. Han/hun vil helst ikke deltage i samtalen. Tolken bruger jeg-form, når vedkommende tolker, men ”jeg” er naturligvis den døve eller hørehæmmede og ikke tolken selv. Hvis du fokuserer på din samtalepartner og ”glemmer” at tolken er til stede, vil du hurtigt mærke, at samtalen glider lige så let som de samtaler, du er vant til at føre.
Hvordan bestiller man en tolk?
I Danmark er der sektoransvar. Det betyder, at en offentlig myndighed som tilbyder borgerne en ydelse skal sikre, at dette tilbud er til rådighed for borgere med funktionsnedsættelser. Du kan læse mere om sektoransvar her: https://dntm.dk/images/videncenter/sektor.pdf
Som hørende myndighedsperson kan du bestille tolk til din borger gennem et tolkefirma eller en af de mange selvstændige tegnsprogstolke. Hvis du googler ‘tegnsprogstolk’, dukker der mange muligheder op. Det kan også være en god ide at spørge tolkebrugeren, hvilke tolke/tolkefirmaer han/hun plejer at bruge. De er vant til at navigere i tolkeverdenen og er ofte eksperterne, når det kommer til at skaffe en tolk. Dog er det altid den betalende myndighed, som skal rekvirere tolken.
Hvem skal betale for tegnsprogstolken?
Sektoransvarlighedsprincippet afgør, hvem der har betalingspligten i forskellige tolkesituationer. Som eksempel kan nævnes, at Jobcenteret har betalingspligt for tolkninger på arbejdspladsen og på Jobcenteret. De kan tildele et antal ugentlige tolketimer til den døve til brug i forbindelse med møder og lignende på arbejdspladsen. Ved tolkninger på sygehus er det sygehuset, som har sektoransvaret og dermed betalingspligten osv.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) bevilger tolk til døve under uddannelse, og Den nationale Tolkemyndighed (DNTM) bevilger tolk til alle aktiviteter, som falder udenfor sektoransvar. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte DNTM for hjælp til sektoransvar og betalingspligt. Du kan finde DNTMs hjemmeside her: https://dntm.dk/
Tavshedspligt
Tegnsprogstolke tolker mange forskellige typer samtaler. Nogle af dem er almindelige hverdagssituationer, og andre kan være svære samtaler med alvorlige emner og følsomme informationer. Uanset hvilken type opgave vi kommer ud til, er vi underlagt tavshedspligt, så alt forbliver fortroligt.